Aarsleff Rail
overtager TT-Inspect 

 

1. november 2015

 

Aarsleff Rail er i positiv udvikling. Som følge heraf, og for at styrke afdelingen for El/Sikring & Kørestrøm yderligere, er der pr. 1. november 2015 indgået aftale om overtagelse af alle aktiviteter i TTInspect.

I forbindelse med købet af TTInspect, ændres afdelingsnavnet El-/Sikring & Kørestrøm til: BaneTeknik.

Som konsekvens af aftalen om overtagelse af TTInspect er Jan Tanggaard nu ansat som projektsælger i BaneTeknik. Jan har mere end 35 års erfaring med arbejde inden for sensorteknik. Specifikt indenfor de sidste 13 år med innovative fuldautomatiske inspektionssystemer til skinnekørende materiel. Vi byder velkommen til Jan og ser frem til samarbejdet.

 

God erfaring med ”banens” ønsker om smart teknologi

Gennem årerne har interessen for inspektionssystemer været stigende. Specielt i de sidste par år er der kommet mere end ”almen interesse” bag forespørgslerne. Dette gælder ikke mindst forespørgsler fra udlandet, her har TTInspect allerede været aktiv i mere end 15 lande.

 

Det er foreløbig blevet til levering af 4 systemer til bremsebelægningsudmåling for DSB til IC3- og IC4-togene. Seneste opgave var en renovering og opdatering af et hjulmonitoreringssystem for S-tog, placeret på hovedsporet i København.

 

Fremtiden tegner til en ”in-house” teknologiafdeling i BaneTeknik hos Aarsleff Rail A/S.

Vi glæder os til samarbejdet og tror på, at dette tiltag vil give en større kontaktflade til banetekniske aktiviteter dels i Danmark, og ikke mindst i udlandet.

 

 

 

 

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com