Järnvag Sverige

Anker AB vinder ny kontrakt på vedligehold

af Norrköping Kommunes letbane

 

16. marts 2017

 

Aarsleff Rail’s datterselskab i Sverige, Anker AB har siden 2003 haft ansvar for vedligeholdelse af Norrköping Kommunes letbane og jernbaneanlæg. Kontrakten for de næste tre års vedligehold er igen gået til Anker AB, der i den nye kontrakt også får ansvar for vedligeholdelse af transformatorstationer. Kontrakten løber til maj 2020 med option på yderligere to år.

 

Aftalen med Norrköping Kommune omfatter al vedligehold og nødvendige fornyelser, herunder besigtigelse, kontrol, smøring, svejsning, slibning, snerydning, signaler og kørestrøm på 40 km letbane og 35 km jernbane. Vedligeholdelsen på de to sporanlæg omfatter også henholdsvis 73 og 76 sporskifter samt løbende ombygninger af spor.

 

”Vi er i Anker AB utroligt glade for at fortsætte arbejdet sammen med Norrköping Kommune. Det passer godt med vores ønske om at være en troværdig partner med høj kvalitet i vores arbejde” siger administrerende direktør i Anker AB, Lena Jogersten Gardiner.

 

Anker AB’s mange års erfaring med Norrköping Kommune har givet selskabet et indgående kendskab til letbaneanlægget i byen. For kommunen betyder det mest muligt vedligehold for pengene og sikkerhed for godt og effektivt arbejde.

 

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com