Første eltog på strækningen

Esbjerg-Lunderskov

 

Søndag 6. august var der officiel indvielse af den 57 km lange elektrificerede strækning mellem Esbjerg og Lunderskov. Det er den første af flere jernbanestrækninger, som konsortiet ’EPAS’ (Electrification Programme Aarsleff/Siemens) er i færd med eller skal elektrificere. Indvielsen foregik på traditionel vis med indvielsestog, levende musik og servering på stationerne Vejen og Esbjerg, indbudte gæster og taler. Vejret var godt og mange lokale var mødt frem for at fejre, at der nu kører eltog på strækningen.

Adm. direktør i Aarsleff Rail, Thomas Mollerup, sagde i sin tale, at han var ”stolt over det færdige resultat af mange måneders hårdt arbejde på strækningen.” Op til 50 mand ad gangen har været indsat på opgaven – fortrinsvist om natten. Thomas Mollerup undskyldte overfor banens naboer, at arbejdet ikke kunne gennemføres uden støjgener og han håbede på tilgivelse for evt. forstyrret nattesøvn.

”Med indvielsen af strækningen Esbjerg-Lunderskov går arbejdet med elektrificeringen videre til næste etape. Jeg ser frem til at nyttiggøre de erfaringer, vi har gjort os her på strækningen,” sagde Thomas Mollerup inden han sluttede af med at ønske naboerne tillykke med deres nye bane.

Dagen efter indvielsen kørte de første eldrevne tog med Esbjerg som afgangs- eller ankomststation.

Læs mere om elektrificeringen

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com