Banedrift del af Aarsleff Rail-gruppen

Norske Banedrift bliver en del af Aarsleff Rail-gruppen

 

Per Aarsleff Holding A/S har pr. 1. november 2017 overtaget alle aktier i det norske selskab Banedrift AS fra de tidligere ejere Atle Eriksen og Frank Melby.

Med overtagelsen tager Aarsleff Rail-gruppen endnu et skridt ind på det norske marked og sikrer  kompetencer inden for sporarbejder, dræning, vegetationsrydning, vinterberedskab samt fiberarbejder og føringsveje. Købet giver således en god platform på det norske marked, hvor der er planlagt væsentlige stigninger i de årlige baneinvesteringer frem mod 2029, og købet understøtter samtidig Aarsleff Rail-gruppens vækststrategi i de skandinaviske lande.

 

Banedrift AS fortsætter i eget navn med alle nuværende projekter og aktiviteter og med Atle Eriksen som administrerende direktør. Alle medarbejdere fortsætter ligeledes i deres ansættelser. Derudover styrkes organisationen med Atle Larsen som tilbuds- og markedschef og Geir Erbo Rougthvedt som seniorprojektleder.  

 

Banedrift AS ejes formelt af Per Aarsleff Holding A/S, men refererer til og indgår i Aarsleff Rail-gruppens samlede aktiviteter. Samtidig nedlægges selskabet Aarsleff Rail Norge AS, og aktiviteterne overflyttes til Banedrift AS.

 

Banedrift AS har kontor i Rolvsøy ved Frederiksstad, beskæftiger 32 medarbejdere og havde i seneste regnskabsår en omsætning på 71 millioner norske kroner. Læs mere om Banedrift AS på selskabets hjemmeside www.banedrift.no

 

Yderligere oplysninger:

Thomas Mollerup, administrerende direktør i Aarsleff Rail A/S, tlf. +45 2949 7450 eller Atle Eriksen, administrerende direktør i Banedrift AS, tlf. +47 6987 7010

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com