Jernbanebroen over Limfjorden 

Bro får ny ungdom

 

Aarsleff Rail renoverede 2015-2017 Jernbanebroen over Limfjorden – en flaskehals i den nordjyske trafik. Renoveringsopgaven indeholdt mange facetter og den 403 m lange bro skulle bl.a. forsynes med nyt maskineri, ny styring samt forstærkning af en broklap. Broens løftemaskineri var med årene slidt af de 10.000 årlige gennemsejlinger og samtidig havde Søfartsstyrelsen og Banedanmark et fælles ønske om at broen kunne åbne i stærkere vind.

Offshore og vanskelig logistik

Renoveringen bød på mange logistiske udfordringer. Fx har broen kun ét spor, der var vores eneste transportvej, og da hele arbejdsområdet lå midt på Limfjorden var opbevarings- og arbejdsplads stærkt begrænset. Placeringen offshore gjorde desuden projektet meget afhængig af vejret, da vi skulle efterleve særlige vindregler for broen. Som en ekstra udfordring blev en pille påsejlet, mens vi var i gang med arbejdet med det resultat, at et brofæste blev slået skævt. Vi fik derfor uventet en ekstra opgave med opretning af brofæstet.  

 

Et jernbaneprojekt

Broen var under det meste af arbejdet i drift, både med tog mellem Aalborg og Lindholm samt den krydsende skibstrafik på Limfjorden. Vores omfattende erfaring med at arbejde på jernbanen under vanskelige logistiske forhold var helt afgørende for at løse opgaven. Vi anvendte vores skinnekørende materiel til transporter og en 70-tons trolje udrustet med kran var en stor hjælp, når vi løftede stålelementer og maskindele på plads.

 

Gennemgribende fornyelse

Arbejdet med at muliggøre broåbning i stærkere vind bestod i forstærkning af selve broklappen, vippetårnet og vindkrydsene i tårnet med kraftigere stål. I forbindelse med stålarbejderne blev broen overfladebehandlet, ligesom det bevægelige brofag blev afbalanceret på ny.  Hele broens løftemaskineri blev gennemgribende fornyet. Alle mekaniske dele blev udskiftet: motorer, tandkranse, el-anlæg og styrepult. Som pilotprojekt for Banedanmark blev styringen af broens lukkemekanisme ombygget fra traditionel relæstyring til en ny og moderne PLC-styring. 

 

FAKTA

  • 19 t stålforstærkning påsvejst
  • 500 m2 overfladebehandling
  • 32 t ny ballast som supplering af broens kontravægt på 400 t
  • Nyt komplet styringsanlæg med tilhørende pult samt ny PLC- installation til styring af broklap
  • 2 stk udskiftning af motorer til broklap
  • 2 stk nye tandkranse på broklap.

 

Bygherre

Banedanmark

 

Entreprenør

Aarsleff Rail A/S

 

Samarbejdspartnere

HSM Industri

Intego

Aalborg Stilladser

 

Aftaleform

Hovedentreprise

 

Rådgiver

Niras A/S

Kirkholm Maskiningeniør

 

Anlægsperiode

2015-2017

 

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com