Stabilisering af banedæmninger
Sydsjælland
På jernbanestrækningen mellem Ringsted og den kommende Femern-forbindelse har Aarsleff Rail A/S for Banedanmark udført dæmningsstabilisering ved tre lokationer; Ring, Remkolde og Vordingborg.
Stabiliserende pæledæk
Med hastigheder på op til 200 km/t er der brug for en stabil underbygning for jernbanen til den kommende Femern-forbindelse. Ved Ring og Remkolde har Aarsleff Rail etableret stabilisering af to dæmninger med pæledæk på henholdsvis 80 og 1.160 m længde. Begge steder har dæmningerne hvilet på blød bund, og et pæledæk i dæmningerne sikrer nu fremover, at sporet ikke sætter sig ved de højere hastigheder.
Pæleramning i døgndrift
Mere end 500 rammede pæle udgør fundamentet i stabiliseringen. Vi organiserede arbejdet med sætning af pæle efter samlebåndsprincippet. Med to tårnkraner til kontinuerlig forsyning af rammemaskinerne og arbejde i døgndrift gennem 8 døgn fuldførte vi delopgaven efter planen. Logistik og leverancer til de to pladser var planlagt i mindste detalje, og med en ekstra rammemaskine som reserve havde vi sikret os mod nedbrud.
Fokus på optimering og arbejdsmiljø
I forbindelse med planlægningen af arbejdet med betondækkene, der bærer selve sporkassen, arbejdede vi sammen med bygherren om redesigne armeringskonstruktionen. Det gav mulighed for at installere 80 % af armeringen med kran, gav en mindre kritisk tidsplan og minimerede tunge løft for medarbejdere.
På alle 3 pladser blev arbejdsmiljøet prioriteret højt. Byggepladsen i Ring blev nummer 1 i konkurrencen om bedste byggepladsplan og vi havde 2 pladser var i top 5 blandt de 34 byggepladser på Ringsted-Femern Banen.
Udskiftning af sporkasse
Ved Vordingborg hvor blød bund gjorde banedæmningen ustabil udgravede vi det bløde materiale og erstattede det med stabilgrus. Med sætning af spuns udvidede og sikrede vi banedæmningen, så den fremover kan håndtere hurtigere og tungere tog. Arbejdet i Vordingborg inkluderede desuden etablering af hegn på toppen af spunskonstruktionen.
FAKTA
- 595 rammede pæle i dim. 35x35 cm
- Ramning indtil 36 m dybde
- 3000 m3 beton og 900 t armering i
- betondæk
- udskiftning af 250 meter sporkasse og blødbund
- 160 meter spuns
Bygherre
Banedanmark
Entreprenør
Aarsleff Rail A/S
i samarbejde med Aarsleff
Aftaleform
Hovedentreprise
Rådgiver
Atkins Danmark A/S
Anlægsperiode
Marts 2019 - juni 2019